Boligklagenævnets årsberetning 2017

Forord

Boligklagenævnet aflægger herved den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 83, stk. 4.

Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Boligklagenævnets virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager.

Beretningen findes på Boligklagenævnets hjemmeside www.aua.gl.

Boligklagenævnets sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen.

Boligklagenævnets sekretariat kan kontaktes på følgende måde:

Adresse: Imaneq 29, 1, postboks 689, 3900 Nuuk

Mail: maalaarut@nanoq.gl

Telefonnr.: 32 80 33

Nuuk, august 2018

Naja Joelsen

Formand for Boligklagenævnet

Generelt om Boligklagenævnet

Boligklagenævnet er oprettet med hjemmel i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, § 82, stk. 1.

Boligklagenævnet er landets øverste administrative klageinstans på lejeboligområdet.

Det er en administrativ, domstolslignende myndighed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres.

Nævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer i Selvstyrets og kommunernes udlejningsboliger, bortset fra boliger ejet af Illuut A/S (se nærmere herom i Boligklagenævnets årsberetning for 2014).

Afgørelserne er bindende og endelige for begge parter. Boligklagenævnets afgørelser kan således ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Dette betyder, at ønsker en part at klage over Boligklagenævnets afgørelse skal parten indbringe sagen for domstolene efter de almindelige regler.

Boligklagenævnets formål er, at dets afgørelser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og praksisgrundlag for borgere, boligselskaber og andre faglige interessenter.

På den måde er Boligklagenævnet med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørelser, uanset hvor i landet boligerne ligger.
Nævnets virke er nærmere reguleret i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (lejeforordningens) § 82-86 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed.

Boligklagenævnets kompetence

Boligklagenævnets kompetence fremgår af lejeforordningens § 84, stk. 1.

Boligklagenævnet kan behandle en klage, når den vedrører følgende emner:

Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser.
Vedligeholdelse og istandsættelse.
Boligens stand ved indflytningen.
Installation i og forbedringer af det lejede (råderet).
Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af ordensreglerne).
Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål).
Boligens stand ved fraflytning (normalistandsættelse).

Det koster 150 kroner at klage til Boligklagenævnet. Klageren skal betale gebyret, hvis sagen optages til realitetsbehandling. Gebyret tilbagebetales til klager, hvis klager har fået helt eller delvist medhold i sin klage.
Boligklagenævnet afviser at behandle en klage, hvis klager ikke indbetaler gebyr.

Ligeledes må Boligklagenævnet afvise at behandle sager, hvor der klages over forhold, som falder udenfor Boligklagenævnets kompetence. Dette kan til eksempel være klager over larm i ejendommen, huslejens størrelse eller at der klages over en privat udlejningsbolig.
Endelig afviser Boligklagenævnet at behandle klager, der ikke egner sig til behandling i nævnet, for eksempel fordi der skal ske bevisførelse. Fremstår det desuden helt klart, at klager ikke vil kunne få – hverken helt eller delvist – medhold i sin klage, kan Boligklagenævnet også afvise at behandle. Dette kan for eksempel være hvis klager fremsætter krav i forbindelse med leje af boligen, som åbenlyst går ud over, hvad der kan gives medhold i.

Boligklagenævnets medlemmer

Boligklagenævnet består af en formand og tre nævnsmedlemmer.

Formanden og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra det medlem af Naalakkersuisut, der er ressortansvarlig for boligområdet. Begge skal besidde særlig viden om boligforhold eller have bestået juridisk kandidateksamen.

Ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra A/S Boligselskabet INI.

Ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling af KANUKOKA og ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra Lejernes Landsorganisation IPK eller SIK, IMAK og PPK.

Nævnsmedlemmerne og deres suppleanter skal være sagkyndige med hensyn til boligforhold.

Boligklagenævnets sammensætning medfører derfor, at både lejers og udlejers interesser er repræsenteret.

Boligklagenævnets medlemmer er udpeget for en 4-årig periode, og den seneste udpegning udløb i maj 2017. Der blev udpeget nye medlemmer til Boligklagenævnet den 15. november 2017.

Boligklagenævnet skal som hovedregel afholde mindst 3 møder i løbet af året. Grundet udpegning af nyt boligklagenævn er der afholdt et møde i marts 2017.
Hver enkelt sag gennemgås af formanden og afgøres af nævnet på mødet. Sagerne afgøres ved stemmeflertal, hvor både formanden og de menige medlemmer hver har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ved indgangen af 2017 havde nævnet følgende sammensætning:
Formand:

Naja Joelsen, advokat

Suppleant: Lise Mørup Dalsgaard, advokat

Nævnsmedlemmer:

Beathe Hendriksen, SIK

Suppleant: Jess G. Berthelsen, SIK

Bjarne Petersen, KANUKOKA,

Suppleant: Pétur Haukur Guðmundsson, KANUKOKA

Najánguaq Johansen, ISERIT A/S

Ved udgangen af 2017 er de nye medlemmer af Boligklagenævnet:
Formand:
Naja Joelsen, advokat

Suppleant: Najattaaq Mathiassen

Nævnsmedlemmer:

Lise Mørup Dalsgaard, PPK

Suppleant: Ingen, PPK

Pétur Guðmundsson, KANUKOKA,

Suppleant: Inger Larsen, KANUKOKA

Hans Erik Bresson, A/S Boligselskabet INI

Suppleant: Karsten Lyberth-Klausen, A/S Boligselskabet INI

Boligklagenævnets virksomhed i 2017

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen for Boligklagenævnet. Varetagelsen sker primært i styrelsens sekretariat og Ankecenter.
I 2017 bestod Ankecenterets personale af 3- 5 jurister og 1-2 kontormedarbejdere, hvoraf flere deltog i arbejdet omkring Boligklagenævnets sager. For at undgå at der går viden tabt, tilstræbes det, at flere af Ankecenterets personale deltager i forberedelse af sagerne.
Boligklagenævnet oplever i disse år en stigning i antallet af indkomne klager. Desværre kan en del af de klager, som nævnets sekretariat modtager, ikke behandles af nævnet. Dels på grund af manglende indbetaling af gebyr, dels at Boligklagenævnet kun har kompetence til at behandle et ret snævert område inden for lejeboligområdet og dels at nogle sager ikke egner sig til behandling i nævnet, for eksempel fordi der skal ske bevisførelse.

Det forventes at det stigende antal sager fortsætter i 2018.

Statistik 2017

Boligklagenævnet modtog i 2017 i alt 62 klager fra lejere rundt om i landet mod 52 i 2016.

Der er afsluttet i alt 32 sager, hvoraf 2 blev behandlet på nævnsmøde. De resterende 30 blev afvist pga. manglende indbetaling af gebyr, manglende kompetence, manglende retlig interesse, eller fordi klagen blev trukket tilbage, eller fordi sagen var udsigtsløs.

Fordeling af afviste sager

13 – afvist på grund af manglende indbetaling af gebyret

0 – manglende retlig interesse

0 – tilbagekaldt

3 – forligt

14 – uden for kompetence

0 – udsigtsløse eller uegnede til behandling

0 – boligselskabet har imødekommet klager anbringender

Realitetsbehandlede sager

I 2017 realitetsbehandlede Boligklagenævnet 2 sager på nævnsmøde.

Nedenfor følger et kort referat af afgørelserne. Hver afgørelse kan læses i sin helhed på Boligklagenævnets hjemmeside (www.aua.gl).

Sag nr. 1 – 2016-12587

Lejer A og lejer B fik af boligselskabet tilladelse til at bytte boliger. Boligbytningen skulle ifølge aftale mellem lejerne ske efter reglerne i § 59, stk. 4, nr. 1 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.
Lejer A flyttede ikke ind i lejer B` s bolig. Boligselskabet sendte efterfølgende en fraflytningsafregning til lejer A vedrørende lejer B`s bolig. Ifølge denne skulle lejer A betale for normalistandsættelse af boligen, herunder rengøring.
Lejer A accepterede malerregningen, men klagede over, at hun skulle betale for rengøring af boligen, når hun ikke havde boet der.

Boligklagenævnet fandt, at lejer A skulle betale for rengøringen. Begrundelsen herfor var, at lejer A og lejer B havde valgt, at boligbytningen skulle ske efter lejeforordningens § 59, stk. 4, nr. 1, hvorefter begge lejere indtræder i hinandens rettigheder og pligter og i hinandens lejekontrakter.

Sag nr. 2 – 2016-8568

Lejer blev af boligselskabet opsagt på grund af overtrædelse af husordenen i form af støjende adfærd. Opsigelsen skete med hjemmel i § 69 stk. 1, jf. § 67 stk. 4 og § 70 i Landstingsforordning nr. 2 af 12.maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Boligklagenævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen, idet opsigelse efter lejeforordningens § 67, stk. 4 ikke er medtaget i lejeforordningens § 84 vedrørende Boligklagenævnets kompetence.

Boligklagenævnet bemærkede i afgørelsen, at nævnet alene havde kompetence til at behandle sager om ophævelse af lejekontrakten som følge af overtrædelse af husordensreglerne, efter lejeforordningens § 50, jf. § 73, stk. 2, nr. 4, hvilket forudsætter at overtrædelsen var væsentlig, jf. lejeforordningens § 73 stk. 3.